NORTH SEA BEACH MARATHON 2020 & KALKMINELØBET 2020 🌞


Ej heller lodtrækningen om en af de 1000 ekstra startnumre til BMW Berlin Maraton 2020 var jeg så heldig at vinde. Så jeg må se i øjnene, at der desværre ikke bliver noget marathon i Berlin for mig i 2020 😪

Jeg har været i tænkeboks og indtil videre tilmeldt mig et par alternative løb, og flere kommer måske til.

Min ½ marathon i vandkanten ved Vesterhavet i år krævede både styrke og masser af udholdenhed. Et spændende alternativ løb og jeg er klar igen. Så jeg har tilmeldt mig North Sea Beach Marathon 2020.

Derudover har jeg tilmeldt mig Kalkmineløbet 2020. Her skal jeg ud og prøve kræfter med et anderledes løb i og omkring minegange. Vest for Viborg findes Danmarks ældste kalkminer. I Daugbjerg Kalkgruber brydes der ikke længere kalk, men istedet bliver det brugt til lagring af ost, pølser og vin. En del af minegangene er offentligt tilgængelig og det er bl.a. her jeg skal løbe et marathon blandt flagermus.  😄😄



Fra North Sea Beach Marathon 2019



Daugbjerg Kalkgruber


NO LUCK IN THE DRAWING!

Så kom afgørelsen i lodtrækningen til BMW Berlin Marathon 2020 og jeg skulle så åbenbart ikke have lov til, at løbe mit 6 marathon i træk.

Dear Ole Hjorth,

The lottery drawing has been completed and the participants for the BMW BERLIN-MARATHON 2020

have been drawn. Unfortunately, you are not one of the lucky winners for a spot in the race.

Øv øv jeg elsker mit marathon i Berlin i efteråret og er skide skuffet. Men det er måske også tiden, at jeg kigger efter et andet marathon. Der er jo masser at muligheder, så nu vil jeg kigge mig lidt omkring. 

Jeg har i flere år snakket om at prøve Swiss Alpine Marathon Davos. En klassiker af et ekstremt bjergmarathon. Man har 13 timer til at nå de 42,195 km og de højeste bjergpas ligger 1.424 meter over havets overflade.

Alternativt kan jeg måske også være så heldig, at få fingerne i et ekstra dyrt startnummer via Marathonklubben her i Danmark til BMW Berlin Marathon 2020.

Så nu går jeg i tænkeboks 😏😏




SKAL DU MED? 

Registrering til BMW Berlin Marathon 2020 er åbnet op. Det er muligt at lade sig registrere i perioden fra 1. oktober til 31. oktober og den 27. november offentliggøres lodtrækningen med henblik på deltagelse i 2020.

Jeg er klar til mit 6. marathon i Berlin og har lige lavet min registrering og må nu bare vente og krydse fingre for lodtrækningen. 

Hvad med dig skal du løbe med mig næste år?

😄😄






HELT IGENNEM FANTASTISK! 

For mig er der noget magisk ved at komme under de 4 timer ved et marathon. Sidste år passerede jeg desværre de 4 timer med 1 min og 9 sek. Men nu er jeg på sporet igen, idet jeg kom over målstregen på 03:54:12. Jeg blev skide glad og havde svært ved at få armene ned efter løbet. Der var desværre regn på det meste af ruten i år, men trods det oplevede jeg igen og for 5. år i træk hele arrangementet som rigtig godt tilrettelagt, og med en super stemning fra tilskuerne. Der var tilmeldt 46.983 løbere og deraf gennemførte 44.065. Løberne kom i år fra 150 nationer. 

Jeg fik en samlet placering som nummer 14.517 😊😊













NEDTÆLLING! 

Mit løbemæssige højdepunkt på året venter om præcis en uge i Berlin. Jeg ser frem til mit 5. BMW Berlin Marathon 💪💪 

Løbetøjet er i orden, mine nye løbesko er klar og ved ankomsten til Berlin henter jeg mit startnummer, chip mv ved Marathon Expo Berlin. Det foregår i de store fascinerende hangarer, der emmer af nostalgi, ved den nu nedlagte Berlin-Tempelhof lufthavn. 

De 42,195 km igennem Berlin kan følges på videoen her:



NY GENERATION - NYE FORBEDRINGER 👣

Så blev det tid til lidt fornyelse. Har slidt flere par løbesko op fra Altra og har altid været meget glad for mærket og dette gælder forsat. Købte det nye par i dag og efter de første 10 km er dommen klar.....jeg er glad 😊

Altra Lone Peak 4 har fået betydelige opdateringer. Jeg oplevede en behagelig blødhed på asfalten, den særlig udformningen af riller i sålen gav mig et godt stigreb langs Odense Å og det var tydeligt, at den nye mellemsål gav en betydelig reduktion fra stød, da jeg løb samt trådte på sten i skoven ved Fruens Bøge. Åndbarheden er som altid god og så har Altra heldigvis bevaret den gode pasform også forfods, som de er kendte for. Skoen gav mig en rigtig god støtte og følger meget fint skelettes struktur bl.a. omkring ankel og mindsker dermed mine risici for irriterende belastningsskader. Skoen er virkelig af letvægtertypen, så det var skønt bare løbe derudaf.

For god ordens skyld, så får jeg ikke procenter fra Altra for min beskrivelse. Det er min personlige vurdering, som måske kan være til inspiration for andre 😄😄





LØBERESULTAT FOR SOMMERMÅNEDERNE JUNI - JULI OG AUGUST 2019 👍

Sommeren går på hæld og det er tiden for status. Jeg er godt tilfreds, da jeg samlet set nåede mit mål med 100 km løbetræning pr. måned trods en sommerferie på 3 uger uden den helt store løbeaktivitet. 🏃

Traditionen tro venter nu et af mine løbehøjdepunkter her i den første efterårsmåned og jeg ser frem til Berlin Marathon 2019. Der følger løbende (😉) flere updates omkring det forestående marathon, hvor jeg vil komme nærmere ind på det store arrangement med over 40.000 løbere.


NORTH SEA BEACH MARATHON I HVIDE SANDE 2019 🌞


Jeg har set frem til denne søndag den 23. juni med spænding. At løbe et ½ marathon i vandkanten ved Vesterhavet krævede både styrke, masser af udholdenhed og ville vejret mon arte sig? Men det var skide spændende at udfordre mig selv i sandet, og mit løb gik rigtig godt, med en god løbetid og dermed placering.

Løbet var godt arrangeret med start -og målområde ved Hvide Sande Fiskeauktion. I dagens anledning havde fiskeauktionen åben og der var livlig aktivitet. Der blev bl.a. stegt fiskefrikadeller, som kunne nydes med en kold fad og vejret viste sig fra den flotteste side, med dejlig dansk sommervejr.

Jeg er klar til North Sea Beach Marathon 2020 og skal du med? 







LØBERESULTAT FOR MAJ 2019 👍

Jeg er særdeles godt tilfreds med min løbetræning i maj. Jeg slog min personlige rekord fra maj 2017 med 11 km. Nu er juni i fuld gang og jeg ser frem til mit løb ved North Sea Beach Marathon den 23. juni fra Hvide Sande 🏃🏃🏃


TESTLØB I SANDET 👍


Forinden min løb ved North Sea Beach Marathon testede jeg mig selv på en 26 km. lang løbetur i denne weekend. Fra Harboøre til Thyborøn af en smuk løbesti langs klitterne og retur på stranden. Super udholdenhedsløb, hvor jeg fik testet mig selv i forskellige kvaliteter af underlag med fast- og blødt sand, masser af store- og små sten, udenom høfder og med pænt afstand af Vesterhavets bølger, som skyllede ind på stranden. Så nu ser jeg mig frem til løbet på stranden ved Hvide Sande
den 23. juni i år.


LØBERESULTAT FOR APRIL 2019 👍

Jeg er godt tilfreds, da jeg samlet set nåede mit mål for måneden trods en påskeferie i Berlin helt uden løb, men med en masse gåture i stedet. Nu er der fuld fart på maj og jeg skulle gerne præstere lidt kilometer end i april 🏃🏃🏃


MAN KAN JO IKKE BÅDE BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN 😏

Sådan lyder et gammel ordsprog og der er noget om snakken. Min løbe-status for marts lider af, at jeg har brugt en del af måneden på en løbe-fri vinterferie. Men pyt mine løb i april er i fuld gang og jeg skal nok få hentet det forsømte.



EN SAND FORNØJELSE VENTER MIG 👍

Så har jeg tilmeldt mig North Sea Beach Marathon den 24. juni. Løbet langs den smukke, imponerende og til tider barske vestkyst er en udfordring for alle sanser. Det er samtidig en fysisk prøvelse med løb i sand og ingen ved hvordan vejret arter sig på løbsdagen.  Det kan være medvind, solskin og skyfrit med højt til loftet......eller modvind, bølger, skumsprøjt og lavthængende skyer.

Det er et af de få løb i verden, der afvikles på stranden. Løbet har unik, nærmest kultagtig status. BBC har engang filmet løbet og bragt udsendelser om dette helt særlige løb i sand. 

Foreløbig har jeg tilmeldt mig en halvmarathon på 21,1 km og så ser jeg lige an med hensyn til om jeg holder mig der eller springer på en marathon på de 42,195 km. Det er muligt, at lave ændringer i distancen helt op til løbsdagen, så jeg har god tid til at teste mig selv på stranden. 

Fristes du til at løbe med mig, så læs mere på www.beachmarathon.com eller kommer du forbi med picnickurven og hepper sammen med Troels, så sig endelig til.


LØBERESULTAT FOR FEBRUAR 2019 👍

Mine løbeaktiviteter ses acceptabelt i forhold til, at jeg har været på vinterferie uden løb.


LØBERESULTAT FOR JANUAR 2019 👍

Med resultatet for januar fik jeg skudt mine løbeaktiviteter godt igang i det nye år.


NORTH SEA BEACH MARATHON I HVIDE SANDE 🌞


Jeg går og overvejer et lidt anderledes løb til sommer. Et løb hvor styrke og udholdenhed virkelig bliver udfordret maksimalt. Løbet foregår helt tæt på naturens kræfter ved Vesterhavet med skumsprøjt, klitter og ikke mindst blæsten. Vejret er uforudsigelig, så vinden kan enten bliver med- eller modspiller. Men da løbet finder sted den 23. juni, kan man da håbe på skøn dansk sommervejr.

Er der nogle som kunne fristes i at deltage sammen med mig eller pakke madkurven og tage med for at heppe?


LØBERESULTAT FOR DECEMBER 2018 👍

Med resultatet for december fik jeg sat det endelige punktum for mine løbeaktiviteter i 2018 og allerede nu er jeg godt igang med løbetræningen for januar.