NORTH SEA BEACH MARATHON 2020 & KALKMINELØBET 2020 🌞


Ej heller lodtrækningen om en af de 1000 ekstra startnumre til BMW Berlin Maraton 2020 var jeg så heldig at vinde. Så jeg må se i øjnene, at der desværre ikke bliver noget marathon i Berlin for mig i 2020 😪

Jeg har været i tænkeboks og indtil videre tilmeldt mig et par alternative løb, og flere kommer måske til.

Min ½ marathon i vandkanten ved Vesterhavet i år krævede både styrke og masser af udholdenhed. Et spændende alternativ løb og jeg er klar igen. Så jeg har tilmeldt mig North Sea Beach Marathon 2020.

Derudover har jeg tilmeldt mig Kalkmineløbet 2020. Her skal jeg ud og prøve kræfter med et anderledes løb i og omkring minegange. Vest for Viborg findes Danmarks ældste kalkminer. I Daugbjerg Kalkgruber brydes der ikke længere kalk, men istedet bliver det brugt til lagring af ost, pølser og vin. En del af minegangene er offentligt tilgængelig og det er bl.a. her jeg skal løbe et marathon blandt flagermus.  😄😄



Fra North Sea Beach Marathon 2019



Daugbjerg Kalkgruber

Ingen kommentarer: