BROLØBET 2027 👏👏
Tilbage i 1998 var Broløbet med til at indvie Storebæltsbroen, og i 2023 blev broens 25 års jubilæum fejret med det 8. broløb.
I 2027 afholdes det unikke halvmarathon igen og som 2023 vil jeg utrolig gerne kunne deltage. Tilmeldingen åbnede sidste nat kl. 00.01, så vækkeuret blev stillet og til midnat var jeg klar ved tasterne. Jeg blev i første omgang sat i kø, som var det til "Taskselv ved Skat" når årsopgørelsen er klar, men ventetiden var dog ikke så lang, så efter små 15 min kunne jeg foretage min tilmelding og oppe i seng igen 😄😄
Nu ser jeg frem til løbet lørdag den 4. september 2027, og sammen med 10.000 andre at krydse Storebælt fra Nyborg til Korsør.
Mere info på www.brolob.dk
