Løbestatus for 2019 😊😊


Målet var 1.200 km for hele 2019 svarende til 100 km. pr. måned og jeg nåede samlet 1.231 km svarende til afstanden mellem Odense og Paris eller 94.698 kalorier svarende til 368 Big Mac.

I september havde jeg igen en kanon oplevelse ved deltagelse i årets BMW Berlin Marathon og tidligere på året en dejlig og anderledes løbeoplevelse ved
North Sea Beach Marathon fra Hvide Sande.

Her i 2020 er mit mål fortsat løbetræning svarende til 100 km. pr. måned og så de øvrige løbeudfordringer jeg kan se frem til.

BMW Berlin Marathon kommer jeg desværre ikke med til i år, da jeg ikke vandt i lodtrækningen. Men North Sea Beach Marathon var jeg vild med, så der har jeg tilmeldt mig igen, og derudover Kalkmineløbet 2020 fra Daugbjerg Kalkminer til sommer.

Derudover findes de mere lokale løb, som jeg vil holde øje med. I 2019 nåede jeg desværre ikke at tilmelde mig Nytårsløbet i Odense, men det kunne være et af de løb som jeg vil sigte efter. Her sluttes med champagne og kransekage i målområdet 😊

Til mine længere træningsløb var jeg så heldig, at få en smart løberygsæk i julegave. Rygsækken kan fikseres på ryggen og bl.a. indeholde det væske jeg har brug for under løbet. Jeg undgår så at skulle have irriterende flasker i et bælte omkring mig.