NORTH SEA BEACH MARATHON 2020 & KALKMINELØBET 2020 🌞


Ej heller lodtrækningen om en af de 1000 ekstra startnumre til BMW Berlin Maraton 2020 var jeg så heldig at vinde. Så jeg må se i øjnene, at der desværre ikke bliver noget marathon i Berlin for mig i 2020 😪

Jeg har været i tænkeboks og indtil videre tilmeldt mig et par alternative løb, og flere kommer måske til.

Min ½ marathon i vandkanten ved Vesterhavet i år krævede både styrke og masser af udholdenhed. Et spændende alternativ løb og jeg er klar igen. Så jeg har tilmeldt mig North Sea Beach Marathon 2020.

Derudover har jeg tilmeldt mig Kalkmineløbet 2020. Her skal jeg ud og prøve kræfter med et anderledes løb i og omkring minegange. Vest for Viborg findes Danmarks ældste kalkminer. I Daugbjerg Kalkgruber brydes der ikke længere kalk, men istedet bliver det brugt til lagring af ost, pølser og vin. En del af minegangene er offentligt tilgængelig og det er bl.a. her jeg skal løbe et marathon blandt flagermus.  😄😄



Fra North Sea Beach Marathon 2019



Daugbjerg Kalkgruber


NO LUCK IN THE DRAWING!

Så kom afgørelsen i lodtrækningen til BMW Berlin Marathon 2020 og jeg skulle så åbenbart ikke have lov til, at løbe mit 6 marathon i træk.

Dear Ole Hjorth,

The lottery drawing has been completed and the participants for the BMW BERLIN-MARATHON 2020

have been drawn. Unfortunately, you are not one of the lucky winners for a spot in the race.

Øv øv jeg elsker mit marathon i Berlin i efteråret og er skide skuffet. Men det er måske også tiden, at jeg kigger efter et andet marathon. Der er jo masser at muligheder, så nu vil jeg kigge mig lidt omkring. 

Jeg har i flere år snakket om at prøve Swiss Alpine Marathon Davos. En klassiker af et ekstremt bjergmarathon. Man har 13 timer til at nå de 42,195 km og de højeste bjergpas ligger 1.424 meter over havets overflade.

Alternativt kan jeg måske også være så heldig, at få fingerne i et ekstra dyrt startnummer via Marathonklubben her i Danmark til BMW Berlin Marathon 2020.

Så nu går jeg i tænkeboks 😏😏