VERDENS FØRSTE VIRTUELLE KALKMINELØB 2020 😃😃

I først omgang blev Kalkmineløbet rykket fra Kristi Himmelfartsdag til 19. september, som følge af smitterisikoen ved Coronavirus. Derpå blev det helt aflyst, da Naturstyrelsen forbød løbet i september af hensyn til flagermusene i Mønsted kalkgruber.

Nu er der så åbnet op for et virtuelt kalkmineløb. Derfor snupper jeg en halvmarathon på Kristi Himmelfartsdag fra hjemmeadressen. Jeg skal selv indtaster min tid ved Sportstiming, og som tak for deltagelse får jeg tilsendt den flotte specielt designede t-shirt til Kalkmindeløbet 2020 samt medalje.

Det har selvfølgelig ikke meget med et kalkmindeløb at gøre, men deltagelsen sikrer forhåbentlig at løbet overlever, og vi kan løbe i kalkgruberne i 2021.

Depoter undervejs må jeg selv sørge for og bagefter er det nok plads til et stykke jordbærkage 😋

Jeg er glad for, at Kalkmineløbet har åbnet op for dette virtuelle løb efter at North Sea Beach Marathon også er aflyst i år, som følge af retningslinjerne i forbindelse med Coronavirus. 



Ingen kommentarer: